CH445 | Wing Chair
Stel:
Ral 3007
Polster:
Umi 64291 Deep Burgundy
29.995 kr.
Leveringstid ca.
CH445 Wing Chair er en højrygget lænestol, der kendetegnes af dramatiske linjer og et markant visuelt udtryk. Stolen blev designet af Hans J. Wegner i 1960 og er et eksempel på præcist udført polsterhåndværk kombineret med omsluttende komfort. I tre monokrome særudgaver får Wing Chair et blødere og mere moderne udtryk med tekstiler i 100 % uld og ben i lakeret rustfrit stål. Særudgaverne kan bestilles frem til 31. december 2026.
Den danske møbeldesigner Hans J. Wegner (1914-2007) anses for at være en af de mest kreative, innovative og produktive designere nogensinde. Han var kendt for sin præcision, store indsigt i håndværk og kompromisløse tilgang til design. Wegner designede næsten 500 stole i sin levetid og blev ofte omtalt som “Stolens mester”.
Skulpturel komfort i bløde monokrome nuancer
Hans J. Wegners ikoniske CH445 Wing Chair fås i tre eksklusive monokrome farvevarianter frem til 31. december 2026. Tekstiler i 100 % uld fra Gabriels Umi-kollektion giver stolen et blødere og mere harmonisk udtryk i nuancerne Deep Burgundy, Pebble Brown og Clay White, kombineret med tone-i-tone-lakerede ben. CH445 Wing Chair blev skabt i en periode af Hans J. Wegners karriere, hvor han eksperimenterede mere med polstring som et middel til at skabe skulpturelle og karakterfulde former. Med sit markante udtryk, der føles lige så relevant i dag som i 1960, står Wing Chair som et fremragende eksempel på Wegners vision for den højryggede lænestol. Stolen balancerer elegant mellem volumen og visuel lethed. De bløde kurver og markante linjer strækker sig ud i de karakteristiske vingelignende former på begge sider af ryglænet. Under polstringen sikrer en ramme af massivt bøgetræ styrke og stabilitet. Wing Chair er designet til afslapning i flere forskellige siddestillinger, og polstringens nøje afstemte form og densitet giver optimal støtte til hele kroppen. Det buede ryglæn omslutter næsten den siddende, mens en diskret nakkestøtte markeres af en dybt syet linje på tværs af ryggen. Den slanke stålkonstruktion tilfører designet en følelse af lethed. Forbenene er let vinklet fremad, mens bagbenene hælder bagud for at sikre stabilitet og understøtte en afslappet tilbagelænet siddestilling. For ekstra komfort fås den tilhørende CH446 Skammel i samme monokrome farvepalette.